Til udarbejdelsen af dette projekt ansatte man natur- og skovkonsulent Søren Paludan og arkitekt Bo Fisher og resultatet af deres arbejde ses herunder.
Arkitekt Bo Fishers tegninger til Naturskolen ses under punktet " Tegninger Naturskole".
Bestyrelsens 1.prioritet er dog at skaffe midler til køb af grusgraven
Projektet
Døllefjælde-Musse Naturpark
Indholdsfortegnelse
1 SAMMENDRAG AF PROJEKT
2 SAMMENDRAG AF ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE
3 FORMÅL OG MÅLGRUPPER
3.1 FORMÅL MED NATURPARKEN
3.2 MÅLGRUPPER
4 PROJEKTETS AKTIVITETER
4.1 KØB AF NATURPARKENS AREAL 18,4 HA
4.2 ETABLERING AF BEPLANTNING, STIER MV.
4.3 FORMIDLING
4.4 NATURSKOLE
4.5 ANLÆG AF JÆGERSTENALDERBOPLADS
5 PROJEKTPERIODE & TIDSPLAN
6 PROJEKTSTYRING
7 DRIFT AF NATURPARKEN
8 FORVENTET EFFEKT AF NATURPARKEN
9 BUDGETTER
9.1 ANSKAFFELSE OG ANLÆG
9.2 DRIFT
10 SAMARBEJDSPARTNERE
10.1 CV A
RKITEKT
B
O
F
ISCHER
10.2 CV S
KOVRIDER
S
ØREN
P
ALUDAN
10.3 CV K
UNSTNER
A
NNE
G
YRITE
S
CHÜTT
10.4 CV B
IOLOG
K
ARSTEN
T
HOMSEN
10.5 CV S
ENIORFORSKER
R
ITA
B
UTTENSCHØN
10.6 CV K
ONSERVATOR
P
ETER
K
ILDENFELDT
1 Sammendrag af projekt
St. Musse grusgrav foreslås omdannet til et naturområde med vegetationsudviklingstyper fra
istiden til i dag, hvor der integreres en stenalderlandsby. Vegetations og successionsudviklingen
starter forfra med et urlandskab. Netop dette er idégrundlaget og giver nogle enestående
muligheder.
Planen er at anlægge 8 forskellige vegetations eller skovudviklingstyper, startende med
Dryastiden 10.000 år før Kristi fødsel med et åbent landskab med rypelyng, enebær og røn.
Der vil også blive et overdrevslandskab med græsning af får og flotte trægrupper. Der vil generelt
trods skovtyperne blive tale om et lysåbent landskab med høj landskabsæstetisk værdi.
Et arboret af danske hjemmehørende buske, samt en mindre samling af nutidens indførte nåletræer
foreslås etableret, med naturlig placering i landskabet.
Der ønskes etableret en naturskole på 134 m2 beliggende direkte ned til en af naturparkens
søer. Bygningen opføres i sortmalet træ og er tegnet af arkitekt Bo Fischer, der bl.a. er kendt
fra Skov og Naturstyrelsens gennemførte designline med bygninger, der passer godt ind i det
danske landskab. Ideen med naturskolen er, at den skal stilles til rådighed for områdets skoler,
børnehaver og spejdere, hvor institutionerne kun skal betale for rengøring og forbrugsafgifter.
Det er bevidst, at naturskolen skal være billig at benytte, således at økonomien ikke bliver en
begrænsende faktor for tilbuddet til skolebørn og spejdere. Skolen skal danne rammen for
gode natur og kulturhistoriske oplevelser for børn og unge.
I parken etableres en jægerstenalderboplads, hvor børn og gæster kan opleve det kulturhistoriske
samtidig med, at stedet er integreret i de skov og landskabstyper, der hørte til tiden. En
stenalderboplads vil også rumme mange muligheder for aktiviteter for skolebørn og spejdere.
Som en del af projektet etableres en hjemmeside, der i princippet skal fungere som database
for skoler og spejdere i relation til, at lærere, spejderledere og naturligvis gæster generelt kan
hente undervisnings- og inspirationsmateriale til forståelse af områdets naturhistoriske og
kulturhistoriske tilbud. Der vil således blive mulighed for at hente formidlingsmateriale omkring
landskabsudvikling, menneskets brug af naturen i de forskellige tidsperioder, dyrelivets
udvikling mv. Til projektet er allerede knyttet en række ressourcepersoner, der har stor kompetence
indenfor de natur- og kulturhistoriske områder samt erfaring med formidling. Illustrationer
vil udgøre en meget vigtig del af formidlingen forestået af Anne Gyrite Schütt, der
bl.a. er kendt fra formidling på Naturhistorisk Museum og Natur Bornholm.
Der er tale om et ambitiøst projekt, hvor der på alle niveauer: beplantning, naturskole, formidling
og stenalderboplads vil blive tale om et højt fagligt og kvalitetsmæssigt niveau. Ud over
at blive et stort aktiv for lokalsamfundet, områdets skoler og spejdere er ambitionen, at naturparken
skal være et af Lolland-Falsters “fyrtårne” til fremme for hele landsdelen. En vandring
gennem Danmarks vegetationstyper fra istiden til i dag kan ikke opleves andre steder i
landet. De besøgende vil på en ny måde få koblet landskabsudviklingen, klimaet, dyrelivet og
tidsperioderne stenalder - jernalder - bronzealder m.v. sammen.
Andelsselskabet Døllefjælde Musse Naturpark blev etableret i 2006 og har allerede nu 500
andelshavere, primært lokale. Der er altså tale om en solid folkelig forankring.
2 Sammendrag af ansøgning om økonomisk støtte
Andelsselskabet Døllefjælde Musse Naturpark.a.m.b.a søger hermed ”A.P. Møller og Hustru
Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal” om nedenstående økonomiske støtte:
|
|
Ex. moms
|
moms |
|
|
|
|
|
|
|
Beplantning, stier, med 5
års pleje og projektstyring
samt
informationsmateriale,
illustrationer og hjemmeside
|
3.020.000 kr |
705.000 kr |
3.725.000 kr
|
|
Naturskole |
3.907.500 kr |
976.875 kr |
4.884.375 kr
|
|
Jægerstenalderboplads
inkl. forundersøgelser |
100.000 kr |
25.000 kr |
125.000 kr
|
|
I alt |
|
|
|
I afsnit 5 findes specifikationer af budgettet.
Økonomistyringen er planlagt varetaget på følgende måde med Guldborgsund Kommune
som administrator (se skrivelse fra kommune i bilag):
-
Guldborgsund kommune foretager udbetalinger vedrørende projektudgifter godkendt
af A.m.b.a et og /eller tilknyttede rådgivere indenfor det fastlagte anlægsbudget og varetager
bogføringen samt regnskabsfunktionen i øvrigt.
- Fondsbevillingen skal være overført til kommunen før udbetalingen kan finde sted
- Det økonomiske ansvar og ansvaret for projektet og dets gennemførelse er alene
Amb.a’ets og dets tilknyttede rådgivere.
Der er ikke søgt midler andetsteds.
3 Formål og målgrupper
3.1 Formål med naturparken
Det overordnede formål med naturparken er:
At skabe et natur- og kulturhistorisk park og landskabsområde, der rummer meget stor formidlingsmæssig
og rekreativ værdi af betydning for hele regionen, hvor lokale brugergrupper
er involveret.
Målene realiseres gennem etablering af:
1. Et naturlandskab med skovudviklingstyper fra istiden til i dag
2. En naturskole på 134 m2
3. Stenalderboplads & overdrevslandskab
4. Arboret for danske hjemmehørende buske
5. Primitiv overnatningsplads med shelters til brug for spejdere, skoler mv.(er anlagt og betalt)
Der skal genskabes natur og skovudviklingstyper fra istiden til i dag. Ideen er, at man ved en
vandring gennem området vil kunne bevæge sig gennem de forskellige vegetationstyper fra
istiden til nutiden.
Der etableres ved en af søerne en stenalderboplads og et overdrev. Bopladsen placeres ved
den nordligste sø med skoven som baggrund, og hvor stenalderens brug af bopladsen kan illustreres.
Der etableres en primitiv overnatningsplads med shelters, til trods for at disse ikke hører til
Stenalderen. Der benyttes materialer, så sheltrene passer bedst muligt ind i landskabet og tidsperioden
med bl.a. brug af eg og med græstørv som tag.
Ideen er at skabe kønne, danske naturrammer, der kan tjene til undervisningsbrug.
Skovudviklingstyperne vil sammen med aboretet med buske sikre, at alle danske hjemmehørende
træer og buske er repræsenterede i naturparken, altså en samling af alle danske vedplanter.
3.2 Målgrupper
Ambitionsniveauet er højt, og det forventes derfor, at naturparken ikke kun kan tiltrække lokale
brugere, skoler, spejdere og borgere, men også vil kunne tiltrække folk, der gæster regionen
og dermed reelt gæster fra både indland og udland.
1. Skoler fra kommunen og andre regioner
2. Lokale spejdere samt spejdere fra hele landet
3. Natur-, kulturhistoriske og botanisk interesserede foreninger og gæster fra hele landet
4. Lokalsamfundet og borgere fra hele regionen
5. Turister
4.2 Etablering af beplantning, stier mv.
Overordnet ramme for beplantning m.v.
|
6 Skovudviklingstyper
|
3,8 ha
|
|
Efter istidslandskab, Dryas
|
1,7 ha
|
|
Overdrevslandskab med store solitære træer
|
3,7 ha
|
|
Sø/moseområde (Offermosen)
|
0,1 ha
|
|
Arboret af alle danske buske
|
0,3 ha
|
|
Shelter til får
|
1 stk
|
|
Hegninger af plantninger og folde til får
|
3500 m
|
|
Stisystem
|
4 km
|
|
Færiste, hegn og låger i alt
|
20 stk
|
|
P-plads
|
500 m2
|
|
Bænke og borde i flotte naturmaterialer
|
10 stk
|
Til anlæg af skovudviklingstyperne anvendes hjemmehørende og så egnskarakteristiske sorter
som muligt. Der plantes ca 20.000 skov- og buskplanter.
Ved anlæg af overdrev fra Dryas perioden benyttes store solitære træer i alt ca 300 stk. Ved
plantning af solitære træer herunder egetræer bruges meget store klumpplanter med stammeomkreds
16-18 cm ca. 5 m høje. Derved vil anlægget fra dag ét fremstå flot med en klar opfattelse
af landskabstypens overdrev. Der hegnes rundt om alle træer for at undgå skader fra får.
I plantehuller iblandes ca. 1 m3 indkøbt muld for at sikre så god som mulig etablering på den
relativt lette jord. Alle store planter vandes første vækstsæson.
Arboret etableres med buske ca. 30 forskellige arter og i alt plantes de i 3 forskellige beplantninger
i det vestlige område, i alt er det planlagt at plante ca. 1500 stk.
Stisystem er planlagt etableret, så der kan køres med kørestol.
Hegn ved plantninger og fårefolde sættes med brug af egestolper og i 1,4 m højde og med
pæne trælåger. Låger udarbejdes som svinglåger. Ved øst og vestlige indkørsel sættes færiste
således, at biler og evt. store entreprenørmaskiner kan køre ad den øst-vestgående vej uden at
led skal åbnes. I hegninger opføres et lille fårehus i naturmaterialer.
Der etableres en P-plads på ca 500-1000 m2 med store solitære egetræer og egestolper hele
vejen rundt. Ved P-pladsen etableres en lille og enkel naturlegeplads.
Vedligeholdelse af beplantningerne foretages uden brug af kemi. Dels vil der blive kørt med
radrenser og supplerende holdes rent med kratrydder. Ved skrænter og arboret pålægges flis
dels for at gøre renholdelse mulig, dels for at arboret fremstår så repræsentativt som muligt.
Offermose anlægges ved et lille kildevæld i nærheden af den planlagte stenalderboplads.
4.3 Formidling
Når man har besøgt naturparken, har man fået en intellektuel fornemmelse for Danmarks
landskabsudvikling. Man forlader parken med mange billeder på nethinden af datidens Danmark,
med planter, dyr, mennesker og landskaber. Der lægges stor vægt på, at ikke kun stenalderbopladsen
men også landskaberne fortæller meget. Formidlingen er meget visuel med
flotte illustrationer. Det optimale vil være, hvis gæsterne forlader naturparken med en følelse
af, at de har været på en interessant tur i fortiden.
Et højt kvalitetsniveau og mange flotte illustrationer er derfor vigtige.
En endelig formidlingsplan skal udarbejdes, men nedenfor er et foreløbigt bud.
Foreløbig formidlingsplan:
|
Udendørs ved naturskolen:
|
|
Indendørs illustrationer i naturskolen
vægmaleri på 6,5 x 2,5m med udbygget tidslinie, hvor landskabstyper, dyreliv, klima og
menneskets kulturhistorie beskrives
|
|
Udendørs i terænnet:
|
|
Folder
Der laves en folder svarende til, hvad der kendes fra Skov- og Naturstyrelsen. Den skal ligge
i kasse på skolens overdækkede område
|
|
Hjemmeside
ideer til udarbejdelse af stile, opgaver, projektrapporter, baggrundsmateriale og
spørgsmål, som klasser kan bruge som afsæt ved besøg i området
I princippet skal hjemmesiden fungere som database for skoler og spejdere i relation til at
lærere, spejderledere og gæster generelt kan hente undervisnings- og inspirationsmateriale til
forståelse af områdets naturhistoriske og kulturhistoriske tilbud. Der vil således blive mulighed
for at hente formidlingsmateriale omkring landskabsudvikling, menneskets brug af naturen
i de forskellige tidsperioder, dyrelivets udvikling m.m. med opgaveark til skolerne.
|
4.4 Naturskole
Formålet med naturskolen er at skabe de rette rammer for skolebørn og spejdere, som kan
sikre gode oplevelser og en god indlæring og naturforståelse.
Naturskolen opføres som en ren træbygning, med enten græstag eller paptag. Der etableres
skodder til alle vinduer og døre, som kan lukkes, når bygningen står tom. Alt træværk males
sort, den mest diskrete farve i naturen.
Naturskoledelen er på ca. 134 kvm overdækket areal 45 kvm, i alt ca 180 kvm. Der er 2 handicaptoiletter,
et med adgang udefra til offentlig benyttelse og shelterbrugere og et med kun
adgang fra naturskolen.
Naturskolen er tegnet af Bo Fischer, der også er Skov- og Naturstyrelsens arkitekt og har stået
for hele deres design-linie gennem de sidste 25 år.
Naturskolen ønskes opført ved østbredden ned til den store østlige sø. Skolens vestterasse vil
således komme til at ligge i vandkanten. Beliggenheden vil være flot og sikrer masser af lys,
ogman kommer endnu tættere på oplevelser i naturen med søens liv lige udenfor.
Skolestuen er på 65 m2 og betyder, at rummet let vil kunne benyttes af ”dobbeltklasser” og
spejdertrupper til mindre foredragsarrangementer. Pejsen i skolestuen vil give stemning og
yderligere oplevelse af at være i ”naturrammer”.
Det forventes, at beliggenheden vil fordre pilotering. I budgettet er sat 300.000 kr af til dette.
Der er i budgettet ikke sat penge af til inventar. Såfremt pilotering ikke måtte være nødvendig,
er det et ønske, at disse penge kan bruges til inventar.
Byggeprojektet forventes styret af arkitekten Bo Fischer i samarbejde med Erik Herløws tegnestue
eller i samarbejde med lokal byggeentreprenør.
4.5 Anlæg af Jægerstenalderboplads
I projektet er indtænkt en stenalderboplads. Oprindeligt var tanken, at det skulle være en jernalderboplads.
Med en stenalderboplads fås et billigere anlæg, og et anlæg der er meget billigt
at vedligeholde. Endelig er aktivitetsmulighederne ved en stenalderboplads bedre egnede for
børn.
Aktiviteter kan være:
- Flintearbejde
- Skind
- Benarbejde
- Bålaktivitet
-
Alt sammen aktiviteter som en lærer eller spejderleder vil kunne håndtere. En professionel
naturvejleder som f.eks Peter Kildenfeldt vil naturligvis kunne give oplevelserne en ekstra
dimension.
Der ønskes opført et enkelt hus, et stativ til skind, en køkkenmødding, hvor ca. 10 tons skaller
fra Frederikssund påregnes indkøbt. Husets tag laves i tang fra Nysted. Der laves et lille flinteværksted
og en bålplads.
Huset planlægges opført ved den nordlige sø. Ved søen placeres en udhulet træstamme, som
kan være et spejderprojekt.
Hele anlægget påregnes at kunne etableres for 100.000 kr, som er skrevet ind i budgettet.
Illustration af hvordan stenalderbopladsen tænkes, ved kunstner Anne Gyrite Schütt
5 Projektperiode & tidsplan
Målet er, at etableringen af naturparken skal gennemføres over en relativ kort periode. Forudsat
at tilsagn om økonomisk støtte opnås i november 2007, forventes selve parkens anlæg at
være afsluttet sommer 2008 med officiel indvielse 1. juli 2008.
Der vil blive arbejdet på, at byggeriet af naturskolen er i fuld gang den 1. juli med afslutning
inden udgangen af 2008.
Omkring informationsdelen vil der kort efter et eventuelt tilsagn blive etableret en hjemmeside,
hvor der informeres om projektet og tidsplanen, og om hvad det er for et tilbud, der
fremover vil ligge til regionens skoler, institutioner og spejdere.
Hjemmesiden og hele informationsarbejdet forventes afsluttet med udgangen af 2008.
Tidsplanen i øvrigt er:
1. Overdrevslandskab og stier etableres med start november/december 2007 og afsluttes i
løbet af foråret 2008
a. Plantning af solitære træer
b. Stianlæg
c. Hegninger
2. Offermose anlægges vinter 2008
3. P. Plads anlægges forår 2008
4. Skovudviklingstyper plantes forår 2008
a. Arealer klargøres v. fræsning og harvning uden brug af kemi i løbet af 2007
b. Juletræsareal knuses og klargøres primo 2008 også til plantning forår 2008
5. Arboret etableres forår 2008
a. Arealer klargøres v. fræsning og harvning uden brug af kemi i løbet af 2007
6. Stenalderboplads etableres forår 2008
6 Projektstyring
Forslag til struktur for drift af Døllefjælde-Musse Naturpark
Uanset om naturparken på sigt overdrages til kommune/stat eller bibeholdes i a.m.b.a.’et anbefales
det, at der nedsættes en professionel styregruppe.
Formålet med styregruppen er at sikre, at projektet fastholdes på de overordnede mål med
professionelt input fra de interessenter, der i fremtiden vil blive projektansvarlige eller medansvarlige.
Styregruppen planlægges sammensat som repræsentanter fra:
-
Døllefjælde-Musse Naturparks bestyrelse
-
Guldborgsund kommune
-
Skov-og Naturstyrelsen, det lokale statsskovdistrikt
-
Repræsentant fra turistorganisationen på Lolland-Falster
-
Såfremt AP Møller fonden er interesseret, vil der afsættes en plads til denne
Gruppen nedsættes hurtigt efter tilsagn til projektet og første møde planlægges holdt i januar
2008, herefter møder afholdes efter behov i forbindelse med projektets implementering.
Strukturen bliver herefter:
Generalforsamling Besluttende organ
Bestyrelse Udarbejder politik og er ansvarlig for at projekt fastholdes på mål
Styregruppe Direktion og professionel sparringspartner for projektgennemførelse
med oplæg til struktur
Projektledelse Ansvarlig for projektgennemførelse jf ansøgning.
7 Drift af Naturparken
Når naturparken er etableret med beplantning, stenalderboplads og naturskole bliver den følgende
fase drift af parken:
- Naturskolens daglige administration vil blive varetaget af Musse Købmandshandel
ved Arne Høegh. Der henvises til partnerskabsaftale i bilag. Arne Høegh vil stå for
udlejning, drift og rengøring af naturskolen og renholdelse af udenoms arealer.
- Opsyn med bygninger og områderne omkring, herunder stenalderboplads, vil også forestås
af Arne Høegh. Der vil være tale om dagligt opsyn.
- Toilet med offentlig adgang vil dagligt blive rengjort af Købmandshandlen.
- Der vil blive udarbejdet en kontrakt med en grøn entreprenør omkring vedligeholdelsen
med de tilplantede arealer, hvor der vil blive indgået en 5-årig vedligeholdelsesaftale.
- Slåning af græs m.v. og pleje af arealer ved byen vil uden vederlag forestås af Musse
Sølaug uden beregning. Der indgås partnerskabsaftale mellem Sølauget og a.m.b.a’et.
- Der indgås aftale med konsulentfirma om løbende rådgivning og løbende tilsyn med
naturparkens grønne arealer.
8
Forventet effekt af Naturparken
Naturparken forventes at:
·
Blive et af regionens ”flagskibe”, der vil være anerkendt og godt besøgt
·
Være et aktiv i regionens skolers undervisning, både gennem besøg og informationsmaterialer
·
Være et vigtigt refugium for såvel planter, fugle, dyr og padder i søerne
·
Være til daglig glæde for områdets borgere og brugere
9 Budgetter
9.1 Anskaffelse og anlæg
|
|
ex moms
|
|
moms
|
I alt
|
|
|
|
|
|
1.200.000
|
|
Anlæg af beplantning m.v.
|
1.700.000
|
0,25
|
425.000
|
2.125.000
|
|
Renholdelse af etablerede beplantninger
og kontrol af uønsket vegetation + pleje af stier
40.000 kr/år i en 5-årig periode
|
200. 000
|
0,25
|
50.000
|
250.000
|
|
Projektstyring SP
|
150.000
|
0,25
|
37.500
|
187.500
|
|
Forundersøgelser, videnskabelig backup
Rita Buttenchøn Kbh Universitet
|
50.000
|
0,25
|
12500
|
62.500
|
|
Udarbejdelse af pædagogisk materiale, til tavler,
hjemmeside folder mv KT, RB, SP, AGS
|
150.000
|
0,25
|
37500
|
187.500
|
|
Illustrationer honorar, Anne Gyrite Schütt
|
200.000
|
0,25
|
0
|
200.000
|
|
Hjemmeside og film
|
50.000
|
0,25
|
12500
|
62.500
|
|
Trykning informationsmaterialer
|
50.000
|
0,25
|
12.500
|
62.500
|
|
Uforudsigelige udgifter 20%
|
470.000
|
0,25
|
117.500
|
587.500
|
|
Anlæg, vedligeholdelse og information i alt
|
3.020.000
|
|
705.000
|
3.725.000
|
|
|
|
|
|
|
|
Naturskole
134 m2:
|
|
|
|
|
|
Håndværkerudgifter 134m2 + 20 m2 à 17.000 kr/m2
|
2.640.000 |
0,25
|
660.000 |
3.300.000
|
|
Pilotering af hus
|
300.000 |
0,25
|
75.000 |
375.000
|
|
Forstærkning af tag til brug for græstørv |
150.000 |
0,25 |
37.500 |
187.500
|
|
Jordbundsundersøgelser, Landinspektør |
50.000 |
0,25 |
12.500 |
62.500
|
|
El Tilslutningsafgift + stikledning
|
27.500 |
0,25 |
6.875 |
34.375
|
|
Vand, tilslutningsafgift |
25.000 |
0,25 |
6.250 |
31.250
|
|
Kloak tilslutningsafgift |
30.000 |
0,25 |
7.500 |
37.500
|
|
Uforudsigelige udgifter10% |
250.000 |
0,25 |
62.500 |
312.500
|
|
Honorar 15% |
435.000 |
0,25 |
108.750 |
543.750
|
|
Naturskole i alt |
3.907.500 |
0,25 |
976.875 |
4.884.375
|
|
|
|
|
|
|
|
Stenalderboplads, design og etablering
|
100.000 |
0,25 |
25.000 |
125.000
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
KT Karsten Thomsen, RB Rita Buttenschøn, SP Søren Paludan, AGS Anne Gyrite Schütt
9.2 Drift
|
|
år 2008
|
år 2009
|
år 2010
|
år 2011
|
år 2012
|
|
Driftsindtægter: incl moms
|
|
|
|
|
|
|
Andelshaver pleje beviser
|
25.000
|
25.000
|
25.000
|
25.000 |
25.000 |
|
Partnerskabsaftale kommune
|
31.125
|
31.125
|
31.125
|
31.125
|
31.125
|
|
Udleje til virksomheder 5 gange à 5000 kr
|
25.000
|
25.000
|
25.000
|
25.000
|
25.000
|
|
Dækning af forbrugsudgifter ved leje til
skoler
|
10.000
|
10.000
|
10.000
|
10.000
|
10.000
|
|
Overskud på sommerfest |
15.000 |
15.000 |
15.000 |
15.000 |
15.000 |
|
Diverse indtægter |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
|
I alt |
116.125 |
116.125 |
116.125 |
116.125 |
116.125 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Driftsudgifter: inkl moms
|
|
|
|
|
|
|
Administration og opsyn
|
18.000 |
18.000 |
18.000 |
18.000 |
18.000
|
|
Konsulentbistand |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000
|
|
Forsikringer |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000
|
|
Revision |
5.000 |
5.000 |
5.000 |
5.000
|
5.000 |
|
El, kloak, vand m.v. |
20.000 |
20.000 |
20.000 |
20.000 |
20.000
|
|
Vedligeholdelse af bygning |
20.000 |
20.000 |
20.000 |
20.000 |
20.000
|
|
Anden vedligeholdelse |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000
|
|
Hjemmeside og informationsarbejde |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000
|
|
Diverse udgifter |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000 |
10.000
|
|
I alt |
113.000 |
113.000 |
113.000 |
113.000 |
113.000
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Drift netto
|
3.125
|
3.125
|
3.125
|
3.125
|
3.125
|
10 Samarbejdspartnere
Som samarbejdspartner ved tegning og opførelse af naturskolen er valgt arkitekt Bo Fischer.
Bo Fischer forventes i samarbejde med Erik Herløws tegnestue eller i samarbejde med lokal
totalentreprenør at forestå styring og tilsyn med byggeri.
Skovrider Søren Paludan, der har udarbejdet naturplanen for naturparken og i øvrigt været
projektmager, skal stå for projektstyring og koordinering.
Kunstner Anne Gyrite Schütt vil være ansvarlig for alt illustrationsarbejde, der vil blive ganske
omfattende. Annes indsigt i pædagogik og de naturvidenskabelige emner betyder, at hun
også vil blive inddraget i teamet omkring det tekstmæssige til hjemmeside og plancher.
Biolog Karsten Thomsen vil få en primær rolle i udarbejdelse af undervisnings- og baggrundsmateriale
til hjemmesiden, samt i samarbejde med Rita Buttenschøn og Søren Paludan
være med til at fastlægge det endelige design af skovudviklingstyperne.
Seniorforsker Rita Buttenschøn skal forestå en række forundersøgelser omkring den rette måde
at udforme og drive overdrevsarealerne. Hun skal også være sparringspartner ved endeligt
design af skovudviklingstyperne og medvirke med videnskabeligt materiale til hjemmesiden.
Konservator Peter Kildenfeldt vil være ansvarlig for anlæg af stenalderboplads og dertil hørende
tekst og opgaver til hjemmesiden.