I sommeren 2007 blev bestyrelsen enige om at satse på et ambitiøst projekt for Naturparken, hvori indgik etablering af en naturskole.
Til udarbejdelsen af dette projekt ansatte man natur- og skovkonsulent Søren Paludan og arkitekt Bo Fisher og resultatet af deres arbejde ses herunder.
Arkitekt Bo Fishers tegninger til Naturskolen ses under punktet " Tegninger Naturskole".

Bestyrelsens 1.prioritet er dog at skaffe midler til køb af grusgraven

Projektet

Døllefjælde-Musse Naturpark   

 

Indholdsfortegnelse

 

1 SAMMENDRAG AF PROJEKT

                            

2 SAMMENDRAG AF ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE

 

3 FORMÅL OG MÅLGRUPPER

 

3.1 FORMÅL MED NATURPARKEN

3.2 MÅLGRUPPER

 

4 PROJEKTETS AKTIVITETER

 

4.1 KØB AF NATURPARKENS AREAL 18,4 HA

4.2 ETABLERING AF BEPLANTNING, STIER MV.

4.3 FORMIDLING

4.4 NATURSKOLE

4.5 ANLÆG AF JÆGERSTENALDERBOPLADS

 

5 PROJEKTPERIODE & TIDSPLAN

 

6 PROJEKTSTYRING

 

7 DRIFT AF NATURPARKEN

 

8 FORVENTET EFFEKT AF NATURPARKEN

 

9 BUDGETTER

 

9.1 ANSKAFFELSE OG ANLÆG

 

9.2 DRIFT

 

10 SAMARBEJDSPARTNERE

 

10.1 CV A RKITEKT B O F ISCHER

10.2 CV S KOVRIDER S ØREN P ALUDAN

10.3 CV K UNSTNER A NNE G YRITE S CHÜTT

10.4 CV B IOLOG K ARSTEN T HOMSEN

10.5 CV S ENIORFORSKER R ITA B UTTENSCHØN

10.6 CV K ONSERVATOR P ETER K ILDENFELDT

 

1 Sammendrag af projekt

 

St. Musse grusgrav foreslås omdannet til et naturområde med vegetationsudviklingstyper fra

istiden til i dag, hvor der integreres en stenalderlandsby. Vegetations og successionsudviklingen

starter forfra med et urlandskab. Netop dette er idégrundlaget og giver nogle enestående

muligheder.

 

Planen er at anlægge 8 forskellige vegetations eller skovudviklingstyper, startende med

Dryastiden 10.000 år før Kristi fødsel med et åbent landskab med rypelyng, enebær og røn.

Der vil også blive et overdrevslandskab med græsning af får og flotte trægrupper. Der vil generelt

trods skovtyperne blive tale om et lysåbent landskab med høj landskabsæstetisk værdi.

Et arboret af danske hjemmehørende buske, samt en mindre samling af nutidens indførte nåletræer

foreslås etableret, med naturlig placering i landskabet.

 

Der ønskes etableret en naturskole på 134 m2 beliggende direkte ned til en af naturparkens

søer. Bygningen opføres i sortmalet træ og er tegnet af arkitekt Bo Fischer, der bl.a. er kendt

fra Skov og Naturstyrelsens gennemførte designline med bygninger, der passer godt ind i det

danske landskab. Ideen med naturskolen er, at den skal stilles til rådighed for områdets skoler,

børnehaver og spejdere, hvor institutionerne kun skal betale for rengøring og forbrugsafgifter.

Det er bevidst, at naturskolen skal være billig at benytte, således at økonomien ikke bliver en

begrænsende faktor for tilbuddet til skolebørn og spejdere. Skolen skal danne rammen for

gode natur og kulturhistoriske oplevelser for børn og unge.

 

I parken etableres en jægerstenalderboplads, hvor børn og gæster kan opleve det kulturhistoriske

samtidig med, at stedet er integreret i de skov og landskabstyper, der hørte til tiden. En

stenalderboplads vil også rumme mange muligheder for aktiviteter for skolebørn og spejdere.

 

Som en del af projektet etableres en hjemmeside, der i princippet skal fungere som database

for skoler og spejdere i relation til, at lærere, spejderledere og naturligvis gæster generelt kan

hente undervisnings- og inspirationsmateriale til forståelse af områdets naturhistoriske og

kulturhistoriske tilbud. Der vil således blive mulighed for at hente formidlingsmateriale omkring

landskabsudvikling, menneskets brug af naturen i de forskellige tidsperioder, dyrelivets

udvikling mv. Til projektet er allerede knyttet en række ressourcepersoner, der har stor kompetence

indenfor de natur- og kulturhistoriske områder samt erfaring med formidling. Illustrationer

vil udgøre en meget vigtig del af formidlingen forestået af Anne Gyrite Schütt, der

bl.a. er kendt fra formidling på Naturhistorisk Museum og Natur Bornholm.

 

Der er tale om et ambitiøst projekt, hvor der på alle niveauer: beplantning, naturskole, formidling

og stenalderboplads vil blive tale om et højt fagligt og kvalitetsmæssigt niveau. Ud over

at blive et stort aktiv for lokalsamfundet, områdets skoler og spejdere er ambitionen, at naturparken

skal være et af Lolland-Falsters “fyrtårne” til fremme for hele landsdelen. En vandring

gennem Danmarks vegetationstyper fra istiden til i dag kan ikke opleves andre steder i

landet. De besøgende vil på en ny måde få koblet landskabsudviklingen, klimaet, dyrelivet og

tidsperioderne stenalder - jernalder - bronzealder m.v. sammen.

 

Andelsselskabet Døllefjælde Musse Naturpark blev etableret i 2006 og har allerede nu 500

andelshavere, primært lokale. Der er altså tale om en solid folkelig forankring.

 

2 Sammendrag af ansøgning om økonomisk støtte

 

Andelsselskabet Døllefjælde Musse Naturpark.a.m.b.a søger hermed ”A.P. Møller og Hustru

Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal” om nedenstående økonomiske støtte:

 

 

Ex. moms

 

moms

 

 

 

 

 

 

 

Beplantning, stier, med 5

års pleje og projektstyring

samt

informationsmateriale,

illustrationer og hjemmeside

 

 

 

 

 

3.020.000 kr

 

 

 

 

705.000 kr

 

 

 

 

3.725.000 kr

 

Naturskole

3.907.500 kr

976.875 kr

4.884.375 kr

 

Jægerstenalderboplads

inkl. forundersøgelser

100.000 kr

25.000 kr

125.000 kr

 

I alt

 

 

 

 

 

I afsnit 5 findes specifikationer af budgettet.                                                                                                  

 

Økonomistyringen er planlagt varetaget på følgende måde med Guldborgsund Kommune

som administrator (se skrivelse fra kommune i bilag):

 

  •   Guldborgsund kommune foretager udbetalinger vedrørende projektudgifter godkendt

af A.m.b.a et og /eller tilknyttede rådgivere indenfor det fastlagte anlægsbudget og varetager

bogføringen samt regnskabsfunktionen i øvrigt.

 

  • Fondsbevillingen skal være overført til kommunen før udbetalingen kan finde sted

 

  • Det økonomiske ansvar og ansvaret for projektet og dets gennemførelse er alene

Amb.a’ets og dets tilknyttede rådgivere.

 

Der er ikke søgt midler andetsteds.

 

3 Formål og målgrupper

 

3.1 Formål med naturparken

Det overordnede formål med naturparken er:

At skabe et natur- og kulturhistorisk park og landskabsområde, der rummer meget stor formidlingsmæssig

og rekreativ værdi af betydning for hele regionen, hvor lokale brugergrupper

er involveret.

 

Målene realiseres gennem etablering af:

 

1. Et naturlandskab med skovudviklingstyper fra istiden til i dag

2. En naturskole på 134 m2

3. Stenalderboplads & overdrevslandskab

4. Arboret for danske hjemmehørende buske

5. Primitiv overnatningsplads med shelters til brug for spejdere, skoler mv.(er anlagt og betalt)

 

Der skal genskabes natur og skovudviklingstyper fra istiden til i dag. Ideen er, at man ved en

vandring gennem området vil kunne bevæge sig gennem de forskellige vegetationstyper fra

istiden til nutiden.

 

Der etableres ved en af søerne en stenalderboplads og et overdrev. Bopladsen placeres ved

den nordligste sø med skoven som baggrund, og hvor stenalderens brug af bopladsen kan illustreres.

 

Der etableres en primitiv overnatningsplads med shelters, til trods for at disse ikke hører til

Stenalderen. Der benyttes materialer, så sheltrene passer bedst muligt ind i landskabet og tidsperioden

med bl.a. brug af eg og med græstørv som tag.

 

Ideen er at skabe kønne, danske naturrammer, der kan tjene til undervisningsbrug.

 

Skovudviklingstyperne vil sammen med aboretet med buske sikre, at alle danske hjemmehørende

træer og buske er repræsenterede i naturparken, altså en samling af alle danske vedplanter.

 

3.2 Målgrupper

Ambitionsniveauet er højt, og det forventes derfor, at naturparken ikke kun kan tiltrække lokale

brugere, skoler, spejdere og borgere, men også vil kunne tiltrække folk, der gæster regionen

og dermed reelt gæster fra både indland og udland.

 

1. Skoler fra kommunen og andre regioner

2. Lokale spejdere samt spejdere fra hele landet

3. Natur-, kulturhistoriske og botanisk interesserede foreninger og gæster fra hele landet

4. Lokalsamfundet og borgere fra hele regionen

5. Turister

 

4.2 Etablering af beplantning, stier mv.

 

Overordnet ramme for beplantning m.v.

6 Skovudviklingstyper

 

3,8 ha

Efter istidslandskab, Dryas

1,7 ha

 

Overdrevslandskab med store solitære træer

3,7 ha

 

Sø/moseområde (Offermosen)

 

0,1 ha

Arboret af alle danske buske

0,3 ha

 

Shelter til får

1 stk

 

Hegninger af plantninger og folde til får

3500 m

 

Stisystem

4 km

 

Færiste, hegn og låger i alt

20 stk

 

P-plads

500 m2

 

Bænke og borde i flotte naturmaterialer

10 stk

 

 

Til anlæg af skovudviklingstyperne anvendes hjemmehørende og så egnskarakteristiske sorter

som muligt. Der plantes ca 20.000 skov- og buskplanter.

 

Ved anlæg af overdrev fra Dryas perioden benyttes store solitære træer i alt ca 300 stk. Ved

plantning af solitære træer herunder egetræer bruges meget store klumpplanter med stammeomkreds

16-18 cm ca. 5 m høje. Derved vil anlægget fra dag ét fremstå flot med en klar opfattelse

af landskabstypens overdrev. Der hegnes rundt om alle træer for at undgå skader fra får.

I plantehuller iblandes ca. 1 m3 indkøbt muld for at sikre så god som mulig etablering på den

relativt lette jord. Alle store planter vandes første vækstsæson.

 

Arboret etableres med buske ca. 30 forskellige arter og i alt plantes de i 3 forskellige beplantninger

i det vestlige område, i alt er det planlagt at plante ca. 1500 stk.

 

Stisystem er planlagt etableret, så der kan køres med kørestol.

 

Hegn ved plantninger og fårefolde sættes med brug af egestolper og i 1,4 m højde og med

pæne trælåger. Låger udarbejdes som svinglåger. Ved øst og vestlige indkørsel sættes færiste

således, at biler og evt. store entreprenørmaskiner kan køre ad den øst-vestgående vej uden at

led skal åbnes. I hegninger opføres et lille fårehus i naturmaterialer.

 

Der etableres en P-plads på ca 500-1000 m2 med store solitære egetræer og egestolper hele

vejen rundt. Ved P-pladsen etableres en lille og enkel naturlegeplads.

 

Vedligeholdelse af beplantningerne foretages uden brug af kemi. Dels vil der blive kørt med

radrenser og supplerende holdes rent med kratrydder. Ved skrænter og arboret pålægges flis

dels for at gøre renholdelse mulig, dels for at arboret fremstår så repræsentativt som muligt.

 

Offermose anlægges ved et lille kildevæld i nærheden af den planlagte stenalderboplads.

 

 

4.3 Formidling

Når man har besøgt naturparken, har man fået en intellektuel fornemmelse for Danmarks

landskabsudvikling. Man forlader parken med mange billeder på nethinden af datidens Danmark,

med planter, dyr, mennesker og landskaber. Der lægges stor vægt på, at ikke kun stenalderbopladsen

men også landskaberne fortæller meget. Formidlingen er meget visuel med

flotte illustrationer. Det optimale vil være, hvis gæsterne forlader naturparken med en følelse

af, at de har været på en interessant tur i fortiden.

 

Et højt kvalitetsniveau og mange flotte illustrationer er derfor vigtige.

 

En endelig formidlingsplan skal udarbejdes, men nedenfor er et foreløbigt bud.

 

Foreløbig formidlingsplan:

Udendørs ved naturskolen:

  • informationstavler ved naturskolen indeholdende tidslinie med landskabsudviklingstyperne
  • oversigtskort
  • Enkle og separate illustrationer af 8 landskabsudviklingstyper
  • Lidt info om livet i søerne, fugle og fisk

 

Indendørs illustrationer i naturskolen

vægmaleri på 6,5 x 2,5m med udbygget tidslinie, hvor landskabstyper, dyreliv, klima og

menneskets kulturhistorie beskrives

 

Udendørs i terænnet:

  • Enkle illustrationer langs stien ved overgangen mellem de enkle skovudviklingstyper
  • Infotavler ved arboretet med danske buske

 

Folder

Der laves en folder svarende til, hvad der kendes fra Skov- og Naturstyrelsen. Den skal ligge

i kasse på skolens overdækkede område

 

Hjemmeside

  • Information for den umiddelbart interesserede der overvejer at besøge naturparken
  • Mere uddybende oplysninger til orientering efter man har besøgt stedet
  • Enkelt info-materiale for elever fra 0.-4. klasse
  • Elever fra 5.-12. klasse, skolemateriale til download, herunder fakta, infolinks

      ideer til udarbejdelse af stile, opgaver, projektrapporter, baggrundsmateriale og

      spørgsmål, som klasser kan bruge som afsæt ved besøg i området

  • Gennemgang af specialrapporter (rødlisteopgørelser, skovtælling, organismegrupper) til f.eks. studerende fra seminarier, der laver større opgaver omkring naturtemaer

 

I princippet skal hjemmesiden fungere som database for skoler og spejdere i relation til at

lærere, spejderledere og gæster generelt kan hente undervisnings- og inspirationsmateriale til

forståelse af områdets naturhistoriske og kulturhistoriske tilbud. Der vil således blive mulighed

for at hente formidlingsmateriale omkring landskabsudvikling, menneskets brug af naturen

i de forskellige tidsperioder, dyrelivets udvikling m.m. med opgaveark til skolerne.

 

 

 

4.4 Naturskole

 

Formålet med naturskolen er at skabe de rette rammer for skolebørn og spejdere, som kan

sikre gode oplevelser og en god indlæring og naturforståelse.

 

Naturskolen opføres som en ren træbygning, med enten græstag eller paptag. Der etableres

skodder til alle vinduer og døre, som kan lukkes, når bygningen står tom. Alt træværk males

sort, den mest diskrete farve i naturen.

 

Naturskoledelen er på ca. 134 kvm overdækket areal 45 kvm, i alt ca 180 kvm. Der er 2 handicaptoiletter,

et med adgang udefra til offentlig benyttelse og shelterbrugere og et med kun

adgang fra naturskolen.

 

Naturskolen er tegnet af Bo Fischer, der også er Skov- og Naturstyrelsens arkitekt og har stået

for hele deres design-linie gennem de sidste 25 år.

 

Naturskolen ønskes opført ved østbredden ned til den store østlige sø. Skolens vestterasse vil

således komme til at ligge i vandkanten. Beliggenheden vil være flot og sikrer masser af lys,

ogman kommer endnu tættere på oplevelser i naturen med søens liv lige udenfor.

 

Skolestuen er på 65 m2 og betyder, at rummet let vil kunne benyttes af ”dobbeltklasser” og

spejdertrupper til mindre foredragsarrangementer. Pejsen i skolestuen vil give stemning og

yderligere oplevelse af at være i ”naturrammer”.

 

Det forventes, at beliggenheden vil fordre pilotering. I budgettet er sat 300.000 kr af til dette.

 

Der er i budgettet ikke sat penge af til inventar. Såfremt pilotering ikke måtte være nødvendig,

er det et ønske, at disse penge kan bruges til inventar.

 

Byggeprojektet forventes styret af arkitekten Bo Fischer i samarbejde med Erik Herløws tegnestue

eller i samarbejde med lokal byggeentreprenør.

 

 

 

4.5 Anlæg af Jægerstenalderboplads

 

I projektet er indtænkt en stenalderboplads. Oprindeligt var tanken, at det skulle være en jernalderboplads.

Med en stenalderboplads fås et billigere anlæg, og et anlæg der er meget billigt

at vedligeholde. Endelig er aktivitetsmulighederne ved en stenalderboplads bedre egnede for

børn.

 

Aktiviteter kan være:

  • Flintearbejde
  • Skind
  • Benarbejde
  • Bålaktivitet
  •  

Alt sammen aktiviteter som en lærer eller spejderleder vil kunne håndtere. En professionel

naturvejleder som f.eks Peter Kildenfeldt vil naturligvis kunne give oplevelserne en ekstra

dimension.

 

Der ønskes opført et enkelt hus, et stativ til skind, en køkkenmødding, hvor ca. 10 tons skaller

fra Frederikssund påregnes indkøbt. Husets tag laves i tang fra Nysted. Der laves et lille flinteværksted

og en bålplads.

 

Huset planlægges opført ved den nordlige sø. Ved søen placeres en udhulet træstamme, som

kan være et spejderprojekt.

 

Hele anlægget påregnes at kunne etableres for 100.000 kr, som er skrevet ind i budgettet.

 

Illustration af hvordan stenalderbopladsen tænkes, ved kunstner Anne Gyrite Schütt

 

 

5 Projektperiode & tidsplan

 

Målet er, at etableringen af naturparken skal gennemføres over en relativ kort periode. Forudsat

at tilsagn om økonomisk støtte opnås i november 2007, forventes selve parkens anlæg at

være afsluttet sommer 2008 med officiel indvielse 1. juli 2008.

 

Der vil blive arbejdet på, at byggeriet af naturskolen er i fuld gang den 1. juli med afslutning

inden udgangen af 2008.

 

Omkring informationsdelen vil der kort efter et eventuelt tilsagn blive etableret en hjemmeside,

hvor der informeres om projektet og tidsplanen, og om hvad det er for et tilbud, der

fremover vil ligge til regionens skoler, institutioner og spejdere.

 

Hjemmesiden og hele informationsarbejdet forventes afsluttet med udgangen af 2008.

 

Tidsplanen i øvrigt er:

1. Overdrevslandskab og stier etableres med start november/december 2007 og afsluttes i

    løbet af foråret 2008

a. Plantning af solitære træer

b. Stianlæg

c. Hegninger

2. Offermose anlægges vinter 2008

3. P. Plads anlægges forår 2008

4. Skovudviklingstyper plantes forår 2008

a. Arealer klargøres v. fræsning og harvning uden brug af kemi i løbet af 2007

b. Juletræsareal knuses og klargøres primo 2008 også til plantning forår 2008

5. Arboret etableres forår 2008

a. Arealer klargøres v. fræsning og harvning uden brug af kemi i løbet af 2007

6. Stenalderboplads etableres forår 2008

 

6 Projektstyring

 

Forslag til struktur for drift af Døllefjælde-Musse Naturpark

 

Uanset om naturparken på sigt overdrages til kommune/stat eller bibeholdes i a.m.b.a.’et anbefales

det, at der nedsættes en professionel styregruppe.

 

Formålet med styregruppen er at sikre, at projektet fastholdes på de overordnede mål med

professionelt input fra de interessenter, der i fremtiden vil blive projektansvarlige eller medansvarlige.

 

Styregruppen planlægges sammensat som repræsentanter fra:

  •   Døllefjælde-Musse Naturparks bestyrelse
  •   Guldborgsund kommune
  •   Skov-og Naturstyrelsen, det lokale statsskovdistrikt
  •  Repræsentant fra turistorganisationen på Lolland-Falster
  •  Såfremt AP Møller fonden er interesseret, vil der afsættes en plads til denne

 

Gruppen nedsættes hurtigt efter tilsagn til projektet og første møde planlægges holdt i januar

2008, herefter møder afholdes efter behov i forbindelse med projektets implementering.

 

Strukturen bliver herefter:

 

Generalforsamling                 Besluttende organ

Bestyrelse                            Udarbejder politik og er ansvarlig for at projekt fastholdes på mål

Styregruppe                         Direktion og professionel sparringspartner for projektgennemførelse

 med oplæg til struktur

Projektledelse                      Ansvarlig for projektgennemførelse jf ansøgning.

 

7 Drift af Naturparken

 

Når naturparken er etableret med beplantning, stenalderboplads og naturskole bliver den følgende

fase drift af parken:

 

  1. Naturskolens daglige administration vil blive varetaget af Musse Købmandshandel

ved Arne Høegh. Der henvises til partnerskabsaftale i bilag. Arne Høegh vil stå for

udlejning, drift og rengøring af naturskolen og renholdelse af udenoms arealer.

  1. Opsyn med bygninger og områderne omkring, herunder stenalderboplads, vil også forestås

af Arne Høegh. Der vil være tale om dagligt opsyn.

  1. Toilet med offentlig adgang vil dagligt blive rengjort af Købmandshandlen.
  2. Der vil blive udarbejdet en kontrakt med en grøn entreprenør omkring vedligeholdelsen

med de tilplantede arealer, hvor der vil blive indgået en 5-årig vedligeholdelsesaftale.

  1. Slåning af græs m.v. og pleje af arealer ved byen vil uden vederlag forestås af Musse

Sølaug uden beregning. Der indgås partnerskabsaftale mellem Sølauget og a.m.b.a’et.

  1. Der indgås aftale med konsulentfirma om løbende rådgivning og løbende tilsyn med

naturparkens grønne arealer.

 

8      Forventet effekt af Naturparken

 

Naturparken forventes at:

·          Blive et af regionens ”flagskibe”, der vil være anerkendt og godt besøgt

·          Være et aktiv i regionens skolers undervisning, både gennem besøg og informationsmaterialer

·          Være et vigtigt refugium for såvel planter, fugle, dyr og padder i søerne

·          Være til daglig glæde for områdets borgere og brugere

 

9 Budgetter

 

9.1 Anskaffelse og anlæg

 

ex moms

 

moms

 

I alt

 

 

 

 

1.200.000

 

Anlæg af beplantning m.v.

1.700.000

0,25

425.000

2.125.000

 

Renholdelse af etablerede beplantninger

og kontrol af uønsket vegetation + pleje af stier

40.000 kr/år i en 5-årig periode

 

200. 000

0,25

50.000

250.000

 

Projektstyring SP

150.000

0,25

37.500

187.500

 

Forundersøgelser, videnskabelig backup

Rita Buttenchøn Kbh Universitet

50.000

0,25

12500

62.500

 

Udarbejdelse af pædagogisk materiale, til tavler,

hjemmeside folder mv KT, RB, SP, AGS

150.000

0,25

37500

187.500

 

Illustrationer honorar, Anne Gyrite Schütt

200.000

0,25

0

200.000

 

Hjemmeside og film

50.000

0,25

12500

62.500

 

Trykning informationsmaterialer

 

50.000

0,25

12.500

62.500

 

Uforudsigelige udgifter 20%

470.000

0,25

117.500

587.500

 

Anlæg, vedligeholdelse og information i alt

3.020.000

 

705.000

3.725.000

 

 

 

 

 

 

Naturskole

134 m2:

 

 

 

 

 

Håndværkerudgifter 134m2 + 20 m2 à 17.000 kr/m2

 

2.640.000

0,25

660.000

3.300.000

 

Pilotering af hus

300.000

0,25

75.000

375.000

 

Forstærkning af tag til brug for græstørv

150.000

0,25

37.500

187.500

 

Jordbundsundersøgelser, Landinspektør

50.000

0,25

12.500

62.500

 

El Tilslutningsafgift + stikledning

 

27.500

0,25

6.875

34.375

 

Vand, tilslutningsafgift

25.000

0,25

6.250

31.250

 

Kloak tilslutningsafgift

30.000

0,25

7.500

37.500

 

Uforudsigelige udgifter10%

250.000

0,25

62.500

312.500

 

Honorar 15%

435.000

0,25

108.750

543.750

 

Naturskole i alt

3.907.500

0,25

976.875

4.884.375

 

 

 

 

 

 

Stenalderboplads, design og etablering

100.000

0,25

25.000

125.000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KT Karsten Thomsen, RB Rita Buttenschøn, SP Søren Paludan, AGS Anne Gyrite Schütt

 

 

 

 

 

 

9.2 Drift

 

 

år 2008

år 2009

år 2010

år 2011

år 2012

 

Driftsindtægter: incl moms

 

 

 

 

 

Andelshaver pleje beviser

25.000

25.000

25.000

25.000

25.000

Partnerskabsaftale kommune

31.125

31.125

31.125

31.125

31.125

Udleje til virksomheder 5 gange à 5000 kr

25.000

25.000

25.000

25.000

25.000

Dækning af forbrugsudgifter ved leje til

skoler

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

 

Overskud på sommerfest

15.000

15.000

15.000

15.000

15.000

Diverse indtægter

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

I alt

116.125

116.125

116.125

116.125

116.125

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Driftsudgifter: inkl moms

 

 

 

 

 

 

Administration og opsyn

18.000

18.000

18.000

18.000

18.000

 

Konsulentbistand

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

 

Forsikringer

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

 

Revision

5.000

5.000

5.000

5.000

 

5.000

El, kloak, vand m.v.

20.000

20.000

20.000

20.000

20.000

 

Vedligeholdelse af bygning

20.000

20.000

20.000

20.000

20.000

 

Anden vedligeholdelse

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

 

Hjemmeside og informationsarbejde

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

 

Diverse udgifter

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

 

I alt

113.000

113.000

113.000

113.000

113.000

 

 

 

 

 

 

 

Drift netto

3.125

3.125

3.125

3.125

3.125

 

 

 

 

10  Samarbejdspartnere

 

Som samarbejdspartner ved tegning og opførelse af naturskolen er valgt arkitekt Bo Fischer.

Bo Fischer forventes i samarbejde med Erik Herløws tegnestue eller i samarbejde med lokal

totalentreprenør at forestå styring og tilsyn med byggeri.

 

Skovrider Søren Paludan, der har udarbejdet naturplanen for naturparken og i øvrigt været

projektmager, skal stå for projektstyring og koordinering.

 

Kunstner Anne Gyrite Schütt vil være ansvarlig for alt illustrationsarbejde, der vil blive ganske

omfattende. Annes indsigt i pædagogik og de naturvidenskabelige emner betyder, at hun

også vil blive inddraget i teamet omkring det tekstmæssige til hjemmeside og plancher.

 

Biolog Karsten Thomsen vil få en primær rolle i udarbejdelse af undervisnings- og baggrundsmateriale

til hjemmesiden, samt i samarbejde med Rita Buttenschøn og Søren Paludan

være med til at fastlægge det endelige design af skovudviklingstyperne.

 

Seniorforsker Rita Buttenschøn skal forestå en række forundersøgelser omkring den rette måde

at udforme og drive overdrevsarealerne. Hun skal også være sparringspartner ved endeligt

design af skovudviklingstyperne og medvirke med videnskabeligt materiale til hjemmesiden.

 

Konservator Peter Kildenfeldt vil være ansvarlig for anlæg af stenalderboplads og dertil hørende

tekst og opgaver til hjemmesiden.